Frisørfaget er ikke det eneste fag, hvor risici i arbejdsmiljøet skal kombineres med gravide medarbejdere. Problemet kendes i høj grad også inden for malerfaget, hvor de mange forskellige stoffer, der findes i malinger, lak, lim og fugemasse, kan udgøre en risiko for et foster eller en gravid. Men her har branchen for længst fundet en løsning, som både svende og mestre kan leve med.
Når en malersvend har fået konstateret, at hun er gravid, udarbejder hun eller mesteren en liste over det produkter, hun kan komme til at arbejde med under sin graviditet. Listen bliver sendt til Arbejdsmiljøhuset, der herefter indhenter informationer om de enkelte produkter.
Herefter bliver produkterne inddelt i tre grupper:
Gruppe 1:
Produkter gravide må bruge under almindelige, gode forhold. Produkterne må ikke sprøjtepåføres.
Gruppe 2:
Produkter, som gravide kun kan bruge med begrænsninger, for eksempel udendørs på små flader som vinduesrammer og lignende.
Gruppe 3:
Produkter, gravide ikke må bruge.
Listen bliver sendt tilbage til maleren eller mesteren, der på denne måde får en nøjagtig liste over, hvad den pågældende må arbejde med under sin graviditet. Herefter indgår mester og svend en aftale om, hvordan der skal arbejdes under svendens graviditet, og hovedlinjerne fra aftalen skrives ned i arbejdspladsvurderingen eller i en gravidpolitik for det pågældende firma.
Arbejdsmiljøhuset udarbejder en liste i hvert enkelt tilfælde og henter hver gang nye oplysninger om produktet hos producenterne. De informationer, der kan hentes fra databalde, produktmærkning og kodenumre bliver ikke betragtet som tilstrækkeligt detaljerede til at give de nødvendige oplysninger, som kan bruges i en vurdering i forhold til graviditet og foster. Ansvaret for, at den gravide ikke bliver udsat for stoffer eller påvirkninger, der kan skade fosteret eller den gravide ligger hos arbejdsgiveren, så også for mesteren er det yderst relevant, at listen over produkterne er så nøjagtig som mulig.
Samtidigt registrerer Arbejdsmiljøhuset alle udarbejdede lister. Hvis et produkt på et tidspunkt ændrer sammensætning, kan huset på denne måde give besked til alle, der anvender det pågældende produkt.