Afblegningsprodukter

I stort set alle afblegningsprodukter indeholder persulfater. Der findes 3 forskellige persulfater og de er alle allergifremkaldende (kan give eksem, nældefeber og luftvejsproblemer).

  • Ammonium persulfate (ammonium persulfat) (CAS-nr: 7727-54-0),
  • Potassium persulfate (kalium persulfat) (CAS-nr: 7727-21-1) og
  • Sodium persulfate (natrium persulfat) (CAS-nr: 7775-27-1).

Persulfaterne er tilsat for at trække farven ud af håret.

Resultater fra et Internationalt studie og en phd-afhandling har vist at ammonium persulfat er den persulfat der oftest giver allergi og at der er færrest der reagere på potassium persulfate (kalium persulfat).

Vores anbefaling er derfor:
At frisører bør vælge produkter der kun indeholder potassium persulfate (kalium persulfat), da den har vist sig at være mindst problematisk at arbejde med.

Hvis man på baggrund af ovenstående skal liste persulfaterne i en anbefalet rækkefølge (hvis produktet kun indeholder én persulfat):

  1. Potassium persulfate (kalium persulfat),
  2. Sodium persulfate (natrium persulfat) og
  3. Ammonium persulfate (ammonium persulfat)

Dog anbefales det at man anvender blegnings-/lysningsprodukter på følgende form:
1. Cremeform og
2. Granulat frem for dem på pulverform, da risikoen for persulfat støv er mindre.
Hvis man anvender produkter i pulverform, skal man huske at blande produktet under sug og at anvende egnede handsker.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen miljømærkede afblegningsprodukter.

Læs om det Internationale studie her
Læs Majken Hougaard Foss-Skiftesviks phd-afhandling her