Miljøstyrelsen gennemførte i sensommer 2015 en stikprøvekontrol hos 24 forhandlere af negleprodukter; negleklinikker, hos butikker der sælger negleprodukter og hos internetforhandlere. Af de 24 steder de besøgte, fik 19 indskærpelser pga. mangelfuld mærkning og manglende registreringer.
På baggrund af deres stikprøvekontrol har Miljøstyrelsens kemikalieinspektion derfor sendt brev til 2.000 potentielle forhandlere og importører af negleprodukter. I alt gennemgik Kemikalieinspektionen 165 kosmetiske produkter og 83 kemiske blandinger. I alt blev 61 negle- og vippelimer analyseret.
Miljøstyrelsen har givet 6 tips til når man bruger negleprodukter:
- Hvis du oplever ubehag, eller hvis der er børn tilstede, når du bruger negleprodukter, så sørg for udluftning.
- Hvis du oplever rødme, hævelse eller kløe, bør du holde op med at bruge det produkt, du mistænker for at være årsagen. Kontakt læge for at finde ud af, om du er allergisk, og hvad du er allergisk over for.
- Minimer eller undgå hudkontakt, hvis du bruger negleprodukter. Særlig når du anvender produkter med acrylater, er det vigtigt at undgå hudkontakt.
- Pas på hud og øjne, hvis du bruger neglebåndsfjerner med alkali (”potassium hydroxide”).
- Følg brugsanvisningen.
- Opbevar negleprodukter utilgængeligt for børn.
Læs hele nyheden på Miljøstyrelsens hjemmeside her (linket virker ikke længere).